De yngste i bevægelse, tale og sang

Flow&Fairy : Eurytmi i sangleg og eventyr :
praktisk anvendt eurytmi som lærer- / pædagog-efteruddannelse

– et uddannelses-initiativ i samarbejde mellem eurytmiuddannelsen Flow&U, terapeuter, lærere og Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud i DK

Ide og intention:
Bevægelse, stemning og atmosfære er væsentlige dele [riger] i den natur, vi kommer af.
‘Eventyr-eurytmi’ er for alle, som vil integrere eurytmi, sang og sund bevægelse i arbejdet med vores yngste medmennesker. Uddannelsen sigter på aldersgruppen børnehave – 2. klasse, og henvender sig primært til mennesker, som arbejdsrelateret eller på anden vis allerede har erfaring / kontakt med denne aldersgruppe. Hensigten er at målrette en efteruddannelse på området og udvikle koncepter og kompetencer hvormed flere lærere og pædagoger kan virke med dels egen bevægelses-bevidsthed og -kompetence [forbilledet], dels med vitaliserende krops- og billedfremmende aktiviteter til udvikling af børns basale kropslige, sociale og kognitive færdigheder –> mestring af senere livsopgaver.
Dette er en kompetencegivende efteruddannelse med anvendelse af eurytmi, sang og tale.
Uddybet beskrivelse: Se under ‘Instituttet’ -> ‘Vi tilbyder’ -> Tema-kurser

Gennemførelse:
Vi vil i studieåret 2022/23 tilbyde dette efter-uddannelseskoncept i samarbejde og udveksling med Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud, sanglegspædagog og familierådgiver Gitte Drewes, antroposofisk heilpraktiker og konsulent Heidi Hansen og andre. Endelig udformning afhænger af antal tilmeldinger o.a. Vi opdaterer løbende.

Status juni:
16 studiedage i et studieår (8 fredage/lørdage → 15.00). Omfatter almene grundeurytmiske øvelser og årstidsrelaterede programmer for børnehaven –> 1. – 2. klasse]. Fx. Michaelstiden – gerne med medbragte/tilsendte tekster, som optimalt derpå kan anvendes i egen praksis. Det handler om at forstå og udvikle ideer til opbygning og baggrund for ‘bevægede billeder’, vigtige lyde og rytmer og dertil knyttede bevægelser. Alle moduler indeholder relevante teoretiske oplæg, som forbinder steinerpædagogik, sang, tale og eurytmi.
Visse fredage ligger forud for en uddannelses-weekend i Flow&U, således at man kan afprøve selve eurytmi-uddannelsen – med / uden ekstra betaling. 
Efteruddannelsen i eventyr-eurytmi vil kunne sammensættes som et modul med øvrige moduler i eurytmi-uddannelsen, hvis det ønskes at gennemføre en egentlig eurytmi-uddannelse på deltid.
Flow&U UDD.-START 19. – 20. august 2022 – tag direkte kontakt mhp. yderligere information.

Praktisk om eventyr-eurytmi uddannelsen: 
Kursus-start / fælles fred-lørdage i efteråret 2022: 9. – 10. september [Flow&U udd.-weekend] + 7. – 8. oktober [Flow&U udd.-weekend] i Roskilde[?].
Datoer for resten af 2022 samt 2023 følger.
Pris  900,- per dag. 16 udd.dage = 14.400,- kr. Deltager nr. 2 fra samme institution betaler 50%. Grundlag er 12 deltagere.
Overnatning tilstræbes uden yderligere omkostninger. Behøver at tilmeldes forud.
Mødested : Diverse – logistisk optimerende [også for Fyn/Jylland]
Kursus-ansvarlige: Polina S. Rasmussen & Morten Klinkvort
Tilmelding : Meddel gerne interesse før 1. juli 2022 [til planlægning]. Endelig tilmelding snarest! og allersenest 2. sept. 2022 [umiddelbart efter 2x try-out i Flow&U] morten@eurytmiuddannelse.dk

Vi er åbne overfor differentierede Jylland / Sjælland løsninger – ’Eurythmy to go’.
Idé [endnu åben]: 4x fælles i fx Roskilde / Odense + 4x i hhv. fx Vejle og Storkøbenhavn = 16 dage for hver deltager. [Ved færre end 10 deltagere i hhv. Jylland/Fyn & Sjælland bliver opdelingen sværere. Ved fler’ end 12 hvert sted reduceres betalingen for den enkelte.
Oplysninger og praktisk vedr. den generelle eurytmi-uddannelse, koncept, priser, Try-Outs etc. her :

Om Uddannelsen